onsdag den 14. november 2012

JAPANSKE HAVER & RESTETÆPPE


Jeg har før skrevet om mit tæppe "Japanske haver" (musiktæppe), som jeg begyndte at sy på et kursuus ved Asta Rosenbeck. Jeg er nu nået dertil at jeg er i gang med at quilte det.


Her er "JAPANSKE HAVER"  (med fejl) men den er rettet.


Men da jeg var færdig med at sy dette tæppe havde jeg så mange rester at jeg ahvde en ide om at sy en bagside af dem, men der skete ting og sager, så resterne blev til endnu et tæppe.


Her er så restetæppet, som er færdigt og håndquiltet.



tirsdag den 13. november 2012

LILLE TÆPPE TIL MAILLYS

Aloys lillesøster skal da også have et tæppe.

Så her er det så - og det er også sendt til Frankrig og jeg håber at både forældre og lille Maillys bliver glade for det.

Tæppet er selvfølgelig i lyserødt og med dukkemotiver.

Håndquiltet med hjerter i kant og omkring motiverne.

Længe siden sidst ......

SAMUEL's QUILT

Det er nu allerede ved at være jul og meget længe siden jeg sidst har skrevet her på bloggen, men jeg har ikke ligget på den lade side - jeg har været igang med en hel del - en gammel UFO er blevet syet færdig - fordi jeg fandt at farverne sikkert passede til en ven i Frankrig, han kan godt lide stærke farver - så "Samuels tæppe" blev syet færdigt og har lige været med på "StorstrømsQuilterne"s årlige udstilling i Nr. Alslev. Er nu sendt afsted til Frankrig - jeg håber han bliver glad for den.

Det færdige tæppe på snoren i haven.

Udsnit - så man kan se min quiltning.

Her ses quiltningen tydeligt.
Her kanten, hvor der er quiltet med samme mønster
Her ses bagsiden (med min tørresnor stolpe) der er brugt rester fra forsiden til kanter.

Her er tæppet i Nissehjørnet fra StorstrømsQuilternes årlige udstilling den 3. november 2012