søndag den 9. december 2012

DECEMBER 2012

I år havde jeg slet ikke tænkt at lave nogen juleting, men så skulle jeg bruge noget silketråd til en anden quilt og kørte til Lis fra Chenille, hun har stadig lidt af den gode silke, som jeg elsker at quilte med.
Hun havde den sødeste juledug / juletræstæppe - hun havde ikke noget mønster - men jeg fik lov til at sy den efter - fik sågar lov til at tage et billede af den - men kortet fra mit kamera sad i min PC - så det gavnede ikke at jeg tog flere billeder.
Men jeg gik i gang efter hukommensen og er nu ved at være færdig, mangler kun lukkekanten og så skal jeg quilte med hjerter i samme kulør som det mørke stof.

Jeg synes selv godt om den, den er ikke så "julet" - men gode - fine farver.




ENDNU FLERE JULERIER ........

Denne dug færdiggjærde jeg til julen 2011

Min sygruppe var på et kursusmed kalejdoskop syning i 2009 tror jeg -  jeg blev imidlertid ikke færdig, jeg havde ingen ide om hvad det skulle ende op med - nogle syede duge - andre tæpper og remser. men jeg lagde mine kvadrater væk i en skuffe, for jeg havde andre projekter i hovedet.
Men fik så øje på dem sidste år og ville samle dem til en dug - hvilket jeg så gjorde.

Og jeg er ganske tilfreds .......



Kalejdoskop er en spændende måde at sy på - man får så forskellige og uforudsigelige blokke.
Vi var 3 på holdet med det samme stof - og syede hver 12 blokke og ikke to var ens.


Jeg fik dog også syet et par bordløbere - den lille endda 2 stykker - en til min veninde og en til mig selv.






Denne hjerteløber var meget let at sy - lutter forskellige lyse og røde julestoffer - derefter aplikerede
hjerter på. Den er sød alene på bordet, men også rigtig fin som en remse på en rød dug-






FLERE JULERIER

Tja - så fandt jeg nogle flere julerier ......

nogle små ophæng, som jeg syede som noget af det første i "min patchwork karriere" ;-)



Herefter en juledug/juletræstæppe. jeg har dog altid brugt den som dug. også et af mine første arbejder.




Dugen er syet på maskine, men håndquiltet med guldtråd.




JULERIER

Jeg er ellers ikke så meget til alle disse småting man laver i anledning af julen, men noget har jeg da lavet i tidens løb. og da jeg nu fandt de forskellige ting frem, synes jeg at de skulle da også frem her på min blog.
Jeg har intet stort sofabord, men i stedet 3 småborde som jeg kan bruge hvor jeg synes, og dem har jeg syet små juleduge til.







 Små "kaffebrikker"






disse er lidt mindre - til små sideborde.














Alt dette er fra før jeg begyndte at synes om at quilte, så de er derfor kun quiltet meget lidt - kun det allernødvendigste for holde det hele sammen.