fredag den 7. oktober 2011

GODE VENNER PÅ FERIEBESØG.

Jeg har lige haft feriegæster fra Normandiet. Vi har ikke set hinanden fysisk i 25 år, men snakken gik lystigt fra vi hentede dem i lufthavnen og ugen ud. Vi var rundt i oplandet for at se ting som Nadine og Serge ønskede bl.a. var i Roskilde på Vikingemuseet.


Nadine har en dejlig lille sønnesøn Aloys på 2 år og han skulle jo selvfølgelig have en quilt fra Danmark


Jeg har senere hørt at han var meget begejstret for tæppet, og hans forældre syntes også godt om det.


Nadine skulle jo også se alle mine andre quilts og blev meget betaget af mit "GRANDMOTHERS FLOWER GARDEN" syet i japansk vævede stoffer - syet og quiltet i hånden, så den kom med i kufferten til Frankrig. Jeg véd, at hun vil få meget glæde af den.



søndag den 14. august 2011

BARNE- OG BABYTÆPPER


Enkelte baby- og barnetæpper har jeg da også lavet.




Det første syede jeg til min nieces første barn - Gabriella.




























Gabriella og hendes lillebror - Alexander, har senere fået hver et slumre- hyggetæppe.


De to hyggetæpper var også tælletæpper -
1 giraf - 2 pingviner osv.






































Det sidste jeg har lavet er til vores franske venners barnebarn - Aloys på 2 år. Det skal afleveres til September, hvor hans bedsteforældre kommer på ferie her.






fredag den 5. august 2011

BUDDA - QUILTEN ER FÆRDIG.

Så blev Budda-quilten færdig og er sendt til England, hvor den gjorde stor lykke.      

                     


Her er de sidste billeder af den - færdig syet og færdig quiltet - hængt op til beundring - et par dage før den blev pakket og sendt.



Jeg har håndquiltet med lotusblomster og i højre side har jeg quiltet de syv chakrer, i bunden en stor lotusblomst midt under budda og til venstre en stor YIN-YANG.


Jeg er selv rigtig godt tilfreds med denne quilt og jeg ved, at den bliver værdsat dér hvor den er nu.







BUDDA - MIT NYESTE ARBEJDE.



BUDDA.


Denne quilt har jeg syet for min gode Bonsai-veninde. Hun har haft Budda-billedet liggende i mange år og ikke rigtig vidste hvad hun skulle gøre med den - og da jeg pludselig havde brug for 'skub' - besluttede hun at jeg skulle sy denne quilt for hende og det er jeg nu i færd med.
Der var mange overvejelser inden jeg kom igang med at sy den, jeg havde fået noget stof med, men det var ikke det hele jeg syntes jeg kunne bruge - dels var der ikke nok - dels var kuløren ikke helt som jeg ønskede, så noget blev kasseret og nyt indkøbt

Her har jeg frigjort Budda fra en kedelig baggrund.













































































Så prøvede jeg med en glorie i gyldent silke - det var fint syntes jeg.  








mandag den 20. juni 2011

SLUMRETÆPPER & ENKELT SENGETÆPPER


 Her er et lille udvalg af mine slumretæpper.


2005 Stjernetæppe

Mit allerførste store arbejde, syet efter en model fra 'Hendes Verden' - syet i hånden over pap - også quiltet i hånden omkring hver 2. stjerne og i kanten.
Quiltet med silketråd, som jeg her erfarede, er noget af det bedste man kan bruge til at quilte med. Jeg bruger selv tæppet på min gæsteseng i mit syværelse og nyder at se på det hver dag.













































2006 Puslebrikker

Dette slumretæppe har jeg syet til min mand, han er meget glad for det 
og bruger det flittigt.
Det er maskinsyet efter et dag kursus med Isa Dagnø hos En Benthe Ting. 


Jeg har skåret en strimmel af nogle af de forskellige stoffer 
jeg havde på det tidspunkt. 
Hånd quiltet omkring hver anden 'brik'.
Bagsiden er fleece, så tæppet er dejligt lunt.
Tæppet måler ca. 125 x 160 cm. 



2007 Japanbrikker



Dette slumretæppe syede jeg egentlig til mig selv, 
men jeg fik besøg af min gode veninde Tracy 
og da hun så det, blev hun straks forelsket i det - lige hendes farver og stoffer, så hun tog det med hjem til England.

Igen et puslebrik tæppe, syet i de meget smukke japanske stoffer, 
som absolut er mine favoritstoffer.


Det er maskinsyet efter samme mønster som det forrige. 
Jeg har skåret en strimmel af nogle af mine japanske stoffer. 
Hånd quiltet omkring hver anden 'brik' med 'guldtråd'. 
Bagsiden er en fin rosen-fleece, så tæppet er dejligt lunt. 
Tæppet måler ca. 125 x 160 cm.
Tæppet bliver stadig brugt meget. 


2007 Killinger og hvalpe 


Tæppet her er også gået til England, det blev syet til Tracy's datter ADA, 
da hun fyldte 9 år, det er med hundehvalpe og kattekillinger 
og igen fleece på bagsiden.
Maskinsyet og hånd quiltet.  Mål: ca. 125 x 160 cm.

                                                                                             
2008 Puslebrikker  

Igen et puslebrik tæppe, men denne gang syet i Japanske Taupe stoffer, 
da jeg havde sat det hele op på min designvæg, 
syntes jeg at der manglede noget, 
derfor satte jeg de to blå brikker ind og de virker rigtige, synes jeg. 
Maskinsyet og hånd quiltet med Japanske symboler.
Mål: ca. 125 x 160 cm.   
Bagsiden er igen fleece denne gang med Japanske skrifttegn.





























2008 Geishatæppe
 

Geishatæppet - syet med et panel i midten af 1 pakke Bali-pops.
Maskinsyet og delvis maskin- og hånd quiltet.
Applikerede Irisblomster ind over brikkerne, 
resten af tæppet er hånd quiltet med japanske vifter.
Mål: 130 x 160 cm. 
Bagside: Lys blå bomuld.








2009 Påfugle og Traner

Et stykke udsalgsstof og et tysk quilteblad gav mig ideen til dette tæppe, 
påfuglene i de lange baner og  tranerne i de små kvadrater. 
Hånd quiltet omkring påfuglene og feather mønster omkring kvadraterne
Celtic knots i top og bund - bølger i siderne. 
Mål: 155 x 165 cm. Bagsiden: Lyst Patchworkstof.



2009 Timeglas 

Syet efter et mønster i det Norske Quiltemagasinet, blot i andre farver. 
Dette er syet i en serie-pakke fra En Bente Ting.
Maskinsyet og maskin quiltet.
Mål: 140 x 160 cm.   Bagside: fleece i matchende farve.
                                         


2010 Tømmerblokke 


Jeg var på kursus hos Bente - En Bente Ting - med Annie Boesgaard - vi skulle lære at sy  "TØMMERBLOKKE"  - det var indviklet, men jeg er meget glad for netop dette tæppe, som er helt mit eget, det blå/gule stof er en gave fra min veninde fra England til min 60 års fødselsdag, og der var så rigeligt med stof at jeg kunne få til både for- og bagside.
Tæppet er maskinsyet og håndquiltet.
Tæppet måler 140 x 160 cm



Her ses kantquiltningen - en keltisk knude mønster.






Jeg har også quiltet omkring de hvide striber.










Jeg syr bagside mærker som stamps og skriver lidt om quilten derpå.


2010 Japansk Inspiration 

Dette er syet i japanske stoffer efter min egen ide. 
Tæppet er maskinsyet og delvis maskinquiltet delvis håndquiltet.
Mål: 140 x 160 cm.   


Bagside: lyst patchworkstof i matchende farve. 












Håndquiltet med 3 forskellige Gingkoblade.


























Dette er en del af mine tæpper, jeg håber du synes om dem. 



DOBBELTE SENGETÆPPER

Jeg har syet mange tæpper, et par store sengetæpper, men ellers mest slumretæpper.


2006 Drunken mans path


Drunken Mans Path i en ny variation, dobbelt sengetæppe.  Syet delvis i hånden og delvis på maskine. Quiltet i hånden. 
  
Givet til min søn Mikkel.           
                




2008 Japantæppe



Japansk foldeteknik - 272 stykker - syet i hånden.


Dette har jeg syet til min mand og mig selv.



2010 Blomstertæppe


Dette sengetæppe er syet til vores meget gode venner - Benthe og Bendt, 
der begge havde 'store' fødselsdage - h.h.v. 60 og 65.

Tæppet er syet på maskine og quiltet i hånden rundt om hver kvadrat og blomster ranker rundt i hele kanten.